
PapArt
- Udendørs skulpturleg
Vi bygger skulpturer af pap, som trodser tyngdeloven og ansporer fantasien. Med genbrugsmaterialet pap som udgangspunkt, og kun lim eller tape til rådighed skaber børnene enten fælles, i par eller alene, deres helt egne skulpturer.
De færdige skulpturer kan være egne værker, eller måske kan de samles til en stor skulptur i institutionen. Det vil være et synligt udtryk for en proces, der indeholder erfaringer om både materialer, dimensioner og tyngdekraften.
Og så er det sjovt.
Tjek portalen www.aabendagtilbud.kk.dk for GRATIS forløb til dagtilbud i Købehavns kommune
Varighed: 1 ½ time - 2 timer
Alderstrin 4-6 årige, indskoling og mellemtrin
Pris: fra 1250,-



Mal med lyd på
– udendørs maleleg
Vi laver vores egne sære pensler og bagefter eksperimenterer vi med forskellige penselstrøg tilsat lyd og bevægelse.
Først øver alle sig på at male en egen lyd og leger med at sig om at sætte bevægelse på. Sammen prøver vi kræfter med det store lærred.
Øvelserne aktiverer hele kroppen i billedearbejdet og skaber sanselige erfaringer med at sætte farver på lærredet. Det færdige værk vil være en manifestation af processen, som alle børnene vil kunne se sig selv i.
Undervejs taler vi om evt. planer for ophængning eller videre brug af de mange arbejder der kommer ud af undersøgelserne.
Tjek portalen www.aabendagtilbud.kk.dk for GRATIS forløb til dagtilbud i Købehavns kommune
Varighed: 1 ½ time
Alderstrin 4-6 årige
Pris 1250,