Gernes? Gerne!
Som et tilbud til billedkunstfaget i udskolingen, har jeg udviklet et eksperimenterende og billedskabende forløb. Det har vist sig at være en super god ramme for at synliggøre den kunstneriske processes anatomi. I december 19 besøgte et valghold fra Trongårdskolen mit værksted for at eksperimentere og lege med materialer. Jeg var så heldig at få lov til at følge op med et besøg på skolen ugen efter, hvor vi sammen bearbejdede det genererede materiale med nye processer.
Aktiviteterne tager udgangspunkt i en af de store danske; Poul Gernes. Valget er faldet på Gernes fordi hans tilgang er en inkluderende og åbnende proces, og jeg holder af den humoristiske og uhøjtidlige tilgang til materialer.
Den umiddelbare leg med materialerne og de inddragende aktiviteter var et godt afsæt til samtaler om kunstneriske processer, kreativitet og smag. Der var stor fokus på at få udtrykkene til at være rigtige eller pæne da vi begyndte, men det var tydeligt at de opstillede benspænd var med til at lette tilgangen og flytte fokus fra det forventede resultat til det fremkomnes kvaliteter. Sjove og skæve vinkler – klatter og kulfingre, satte pludselig gang i lysten til at kombinere og teste alt muligt af. Vi arbejdede på pap og andre genbrugsmaterialer og den uhøjtidelighed giver også mod til at lave noget, der kunne blive grimt – uden at tænke på spild.
Det er ikke alle elever der skal være kunstnere, men alle kan få stor glæde af at eksperimentere med processer og materialer. Tilgangen til processen er den samme i mange andre sammenhænge og modet til at turde ’gøre noget’ er en værdifuld kompetence.
Det er bemærkelsesværdigt hvor svært det er for mange af de unge ikke at foregribe eller søge at styre processerne. Aktiviteterne på workshoppen er belagt med mange regler, eller benspænd,i første omgang sat af mig. Dette er vigtigt for at de alle kan læne sig op ad processen og komme igang. Uanset håndelag og forudsætninger genereres der således en masse materiale som i næste fase skal bearbejdes efter nye regler. Her er de unge selv med til at sætte rammerne op; hvilke aktioner skal foretages for at fortsætte det undersøgende arbejde.
I og med at eksperimenterne står rene, og der ikke er lagt hensigter i det billedskabende forarbejde, er det ikke svært at få alle med på fx at klippe flytte og dele deres arbejder. På Trongårdskolen endte vi med to store papværker, der selvfølgelig ikke kan hænge i evigheder, men som er udtryk for de unges proces, og som ALLE kunne spejle sig i.
